
| Dato | Note |
|---|---|
| 2010-10-15 Fra:Bjarne A. | Hej allesammen. Lørdag den 13. november 2010 afgøres Nordjysk Mesterskab 2010 i elite, junior, kvinde og veteran. Vi har dog et enkelt hængeparti. Nordjysk Mesterskab for hold 2010. Lad mig gerne høre forslag til hvornår vi afvikler dette. Mit forslag er tirsdag den 16. november 2010 kl. 16:00 - 18:00. Derefter kan de interesserede spille normal turnering bagefter. Lad mig høre, hvad I siger og hvem der er interesserede i at deltage. Skriv gerne til mig på 28344340 eller bjarne@9700.dk senest fredag den 22. oktober 2010. |
| 2010-01-27 Fra:Martin Kirchgässner | Ingen under 25? Jeg er overrasket... |
| 2010-01-15 Fra:kragh | hvem skulle det være? Vi har ikke nogen under 25. |
| 2010-01-14 Fra:Joel Andersen | Hejsa. Er i også i kontrakt forhandlinger med jeres ungdomsafdeling? |
| 2009-09-10 Fra:Bjarne A. | Sørgeligt, men anyway kunne man jo denne ene gang om året der er Nordjyske Mesterskaber godt afsætte de to timer det tager at spille indledende runde. Det ærgrer mig og jeg kan kun tage det som et udtryk for at der ikke er lyst til at deltage i noget som helst fra Hvide Ulves side. Ergo er der et antal personer færre at tage hensyn til ved planlægningen. |
| 2009-09-10 Fra:kragh | Jeg er bange for klubben er nærmest ikke eksistrende. |
| 2009-09-10 Fra:Bjarne A. | Hej. Det ærgrer mig at der ingen ulve var til stede til den 6. udgave a Nordjyske Mesterskaber. Nu har medlemmer af denne klub råbt op om at man skulle gøre dit og dat og blev turnenringen bare placeret i september - eventuelt i forbindelse med markedet - så var folk i Brønderslev alligevel og ku´ gå til marked bagefter. Antal deltagere fra Hvide Ulve: 0 |
| 2009-08-25 Fra:kragh | jeg kan desværre ikke den dag. |
| 2009-08-25 Fra:Bjarne | Jeg synes det er meget tankevækkende - efter 4 måneders absolut stilhed her på siden - at der herefter som den første artikel bringes en kopi af en diskussion blandt to andre danske klubber :-) Nuvel, men til sagen... kommer I til Nordjysk Mesterskab 2009 om... 11 dage - lørdag den 5. september i Brønderslev? Come on; det er Nordjysk Mesterskab. |
| 2009-02-05 Fra:Bjarne A. | Tillykke med tilgangen! Det er da skønt at se liv i klubben igen. Jeg skal da heller ikke undlade at nævne at hvis det er besværligt at indberette til World Ranking med det nye system og I gerne vil have turneringerne der - hvilket jeg ellers har forstået I var ligeglade med - så kan I da bare sende listen til mig, og jeg skal da med glæde bruge de 3 minutter det tager at sende dem ind i den fil, som gør Mikus Saulitis arbejde 15 minutter hurtigere. |
| 2008-12-18 Fra:Jacob A. | Jeg tror for en gangs skyld kirsgæssner har ret. Det er faktisk overvejende sandsynligt at det mere er danskerne han er bange for at tabe til hvilket også virker logisk ud fra de resultater man har kunnet læse sig til. Hellere en grim gæstebog end ingen gæstebog! |
| 2008-12-17 Fra:Martin Kirchgässner | Jeg kan ikke rigtig genkende scenariet med at få klø dagen lang af svenskerne. Sådan som jeg spiller i øjeblikket er det nærmere svenskerne der er kanonføde for mine giftige afslutninger. Desuden kan jeg slå alle der skriver i denne grimme og usædvanligt kedelige gæstebog. Selv på en dårlig dag. I kender mit navn. Kirchgässner, King Of Kopenhagen |
| 2008-12-17 Fra:Madsen | Tror også at det mangel på rejselyst der gør at der er mange fra Sjælland der ikke deltager i Jylland. Størstedelen af Globals spillere har for længst stiftet familie og har derfor svært ved at passe en turnering i en weekend ind i programmet... Og det har været et sløvt år i det sjællandske, indrømmet. Men det vil vi på at komme efter i det nye ved at arrangere mindre lokale turneringer i håb om at få vækket \"de gamle\" til livs igen; og så kan der måske komme en stor dansk turnering med tiden... Men der er da stadig et par stykker af os som gerne vil spille i Jylland hvis det passer ind i kalenderen... :-) |
| 2008-12-17 Fra:Michael Kirk | Hvide Ulve har nok ikke altid været lige gode til at bakke op, mig selv inklusiv da jeg spillede for klubben. Der er kun en ting at sige til det: Det er for dårligt. M.h.t. Hvide Ulve er sandheden nok også den at man ikke gider rejse efter det. Hvis alle har det sådan bliver det svært at arrangere turneringer med mange danske spillere. Når jeg ser på Fremad Eagles rejseaktivitet er jeg målløs. Jeg er sikker på at eagles ville kunne hive 10 med til København og hvis Global så kan banke truppen sammen skulle en ren dansk turnering med 25 kunne la sig gøre. Jeg håber det bliver til noget, for dansk bordhockeys skyld. |
| 2008-12-17 Fra:Bjarne | Netop det med at få tæsk hele dagen har jo netop hele tiden været mit argument for at vi danske skulle arrangere nogle turneringer med hinanden i stedet for at kæmpe for at overtale folk til at deltage i Øresund Cup og andre turneringer hvor verdensstjerner gennembanker én med 15-0. Desværre har jeg ofte fået at vide fra øen at DBHU var noget så irriterende og at man ikke gad den slags turneringer og at man hellere ville spille med svenskerne. For en måned siden sendte jeg et tilbud pr. mail til Global og CIB som blankt afviste at vi arrangerede turneringer sammen på øen. Der ville ellers være mulighed for vi kunne hive 8-10 unge spillere med, og der ville være både lette og svære modstandere. Mit forslag blev blankt afvist fra sjællandsk side. Jeg er sikker på en turnering med 20-25 danske er lige nøjagtig hvad mange af os har brug for. Alt andet lige er der vel kun mig - og delvist Anette - der er monsterfanatiske og derfor trælse at spille imod. Oplægget gælder iøvrigt også Hvide Ulve som jo sjældent deltager - heller ikke i Nordjylland. |
| 2008-12-17 Fra:Madsen | Jeg er helt enig med dig Bjarne! Men problemet er at der er spillere der klart melder ud at de ikke vil deltage da de er bange for at få tæsk hele dagen (hvilket jeg er enig i, ikke er sjovt) og derfor ser det som én stor nedtur. Men der kan jo også komme positive ting ud af dette. Man lærer nye mennesker at kende, man kan få inspiration til fornyelse i sit spil i form af tips og tricks og ja, man kan være så heldig at udvikle sig... Synes det er mærkeligt at de i andre lande kan enes om bare at spille hockey og arrangere turneringer for alle (øvede og uøvede), mens der i lille DK fra alle sider bliver skudt med skarpt i alle retninger. Men der nu heller ikke noget bedre end godt gammeldags mundhuggeri i stedet for en turnering...! |
| 2008-12-17 Fra:Bjarne | Tænk hvis al den energi der bruges i gæstebøger blev brugt på at arrangere nogle turneringer hvor alle danskere kunne mødes - og man så ellers gav hinanden håndslag på at møde op - så kunne vi sgu let samle 50 spillere til en dansk turnering 4-5 gange om året. Vi er faktisk langt flere bordhockeyspillere i Danmark end lande som Estland, Slovakiet og Ungarn.....problemet er bare at det er ganske vanskeligt at få folk til at spille mod hinanden :-) Ang. amatør og professionel er der vel flest af de første i vores sport men at kunne betale transport for klubbens medlemmer har da bestemt givet medlemmerne i Fremad Eagles nogle gode oplevelser med bordhockey - og ikke mindst med hinanden. Joel...hvis du ønsker stats om dansk bordhockey kan du jo skrive til mig på bjarne@9700.dk for så er jeg sikker på jeg kan give dig noget af dette - både de opmuntrende og triste. |
| 2008-12-16 Fra:Joel Andersen | Ja savner den!!??? Ord er ikke nok.... Forza AMATØR hockey!!! |
| 2008-12-16 Fra:Peter Madsen | Vi er vel alle amatører i denne \"sportsgren\", med mindre der er nogen her der kan hamle op med Nuttunen, Lampi, Caics og russerne og gå efter trofæet og 3000$ i Moscow Cup... :-) |
| 2008-12-16 Fra:Thomas | Han savner nok deres egen hjemmeside \"gg\" Tjek denne godbid fundet på cibs side: Danmarks største bordhockeyklub: www.global-ishockey.dk |
| 2008-12-16 Fra:Jacob | En eller anden amatør fra Global som jo mere end nogen andre har grund til at prale af deres enorme aktivitetsniveau. |
| 2008-12-16 Fra:Kirstine | Hvem er Joel Andersen? |
| 2008-12-15 Fra:Joel Andersen | Ja, hvem der dog bare havde tid til at udarbejde stats omkring bord ishockey...... Det er jo NÆSTEN ved at tage overhånd folkens! |
| 2008-10-15 Fra:Jespersen | Glæd jer over gutter og Kirstine at det nu omsider er gået op for bestyrelsen at der ikke er basis for en dm-afdeling i København. Sidst bidrog de med 1 spiller til World Tour (1 spiller!!!!!!) så hvor er grundlaget. En statistik vores tidligere formand Michael Toft udarbejdede viser at der i gennemsnit har været under 3 spillere til de seneste 6-7-8 turneringer i hovedstaden. Tankevækkende!!! |
| 2008-10-15 Fra:Kirstine | Der er intet der kunne være mig mere ligegyldigt end hvad Martin Kirsgæssner mener om noget som helst! |
| 2008-10-15 Fra:Jacob Andersen | Næææ, har den allerstedsnærværende varulv Kirchgässner været på spil igen. Manden der jo virkelig har bidraget til udviklingen af dansk bordhockey og i den grad bakket op om initiativer i både Vejle og Middelfart - eller så var det netop det han ikke gjorde. Jamen det er da vanvittigt interessant at læse et indlæg fra ham her og jeg kan se at han denne gang har måttet tage hele sit repertoire i brug for at finde på hvad han skulle skrive. Jeg vil dog anbefale at kigge hans egen side efter i sømmene. Der findes bla. interessante links til storklubber i dansk bordhockey som vel nærmest ikke eksisterer længere og hvis side for længst blev lukket. |
| 2008-10-08 Fra:Martin Kirchgässner | Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.... |
| 2008-06-09 Fra:Jespersen | At diskutere fornuften af en ligelig geografisk fordeling med majoriteten af vores hovedbestyrelse har jeg brugt en del tid på uden at vi er blevet enige af den grund så det orker jeg ikke ofre energi på her men jeg vil ikke lægge skjul på at når jeg som et af de 7 bestyrelsesmedlememr er sat til at forvalte landets 12 turneringer på niveau 4 så bliver det med stemmerne på de turneringer hvor der er flest spilere. I den forbindele har vi forsøgt med København og fred være med det og for mig at se er der basis for en højst to turneringer med det antal spillere man her har som base. Der skal selvfølgelig være turneringer overalt men ikke nødvendigvis niveau 4 hvis man kun kan mønstre 2 lokale spillere som tilfældet var sidste gang. Så kan turneringen være nok så traditionsrig men hvis traditionen er ved at dø hvad er der så ved at vinde en traditionsrig turnering. Et andet frækt eksempel er Hamlet Cup som folk jo nærmest gik i selvsving over i sommerferien 2007 men som nu er ligeså stendød som Poul Schlüters europæiske union. Jeg lover dig Thomas og alle andre at jeg vil være meget på vagt overfor turneringer i fremtiden og hurtigere end man kan nå at sige skyffel vil jeg have sendt en mail til bestyrelsen hvis vi igen når disse mineskaktlignede dybder hvad angår deltagerantallet i danske turneringer. |
| 2008-06-09 Fra:Bjarne A. | Kære Thomas og evt. andre: Hvis du læser det forslag jeg er kommet med omkr. DBHU Ranglisten - og som iøvrigt foruden at være trykt på hjemmesiden - er sendt ud til alle klubformænd (betalende og ikke-betalende vel at mærke) og bestyrelsesmedlemmer, så foreslår jeg faktisk, og så sent som igår erklærede Michael Toft Nielsen og Anette Engel det samme, at der fremover skal være minimum 10 spillere til en turnering for at den indberettes som Danish GP - heraf mindst 7 danske spillere - og det står da dig frit for at respondere på det og derved give udtryk for din og muligvis klubbens holdning. Jeg synes det er et fornuftigt og slet ikke urimeligt krav. Til gengæld handler det for mig ikke om at drive vendetta på nøje udvalgte regioner i dansk bordhockey da vores allesammens fornemste formål er at støtte op om hinandens turneringer så vi på landsplan kan hæve det samlede antal af spillere. Noget af det der - trods vi faktisk deler en del synspunkter Thomas - kan irritere mig ved dig er at du kæfter op i gæstebøger og fører dig frem men ikke engang gider møde op til Nordjysk Mesterskab i Brønderslev. Det er for mig at se en sammenhæng som jeg aldrig lærer at forstå. Jeg har og får nok aldrig meget respekt for folk som mestendels er modige og store ledere bagved en computerskærm. Desuden vil jeg også - i dette udmærkede forum - nævne at et andet af mine forslag omkr. DBHU Ranglisten går ud på fremover at tælle 5 i stedet for 7 turneringer til ranglisten. Det vil give alle spillere i alle dele af landet - og jeg gentager ALLE spillere - maximal mulighed for at opnå en retfærdig placering hvis de gider frekventere bare 5 turneringer om året. Mange af jer gik iøvrigt glip af en hyperfed DM-afdeling i Randers og en fed fest bagefter. |
| 2008-06-09 Fra:Thomas Kragh | Hej Martin: Det er skønt at se at du har fundet vej til vores gæstebog og i den forbindelse betyder det skam mindre at det er med flere måneders forsinkelse, for i mellemtiden har vi jo fået et nyt og endnu mere frisk eksempel på hvorfor der ikke skal afvikles turneringer i København: Copenhagen grand prix. Jo den er god nok, allertiders bundrekord med 9 spillere fra Copenhagen cup blev slået med den enorme mængde af 7 (ja jeg ber dem fra Heilbundt) 7 spillere til denne efter sigende klassiker i dansk bordhockey. Hvad jeg også har gjort bestyrelsen bekendt med går jeg kraftigt ind for at der gøres noget ved dette. Som du faktisk også selv har nævnt på et tidspunkt, kære Martin, så skal turneringerne spilles der hvor spillerne er, og det er da vist ikke i København? Denne gang hele 4 danske spillere, to fra Brønderslev og to fra København! Vi kan vist alle være enige om at det ikke er sådan Dbhu skal bruge sine 12 årlige niveau 4? Og dog for det er sandelig kommet mig for øre at vores landsdækkende bestyrelse endnu ikke har truffet denne nødvendige beslutning???? Heldigvis har vi min navnekollega Thomas Jespersen der åbenbart indtil videre som den eneste har realiseret at noget må gøres. Det er mig ubegribeligt. Og så et sidste spørgsmål til Martin: I Copenhagen cup var I 3 spillere, til copenhagen gp 2 spillere, næste gang???????? |
| 2008-06-08 Fra:Martin Kirchgässner | Thomas Kragh: Med tre måneders forsinkelse har jeg læst dit stupide referat af DM5, som du bekendt ikke selv deltog i. Når du en dag kryber ud af dit beskyttede værksted, vil du opdage, at på trods af uenighed og kontroverser er det muligt at stable en fornuftig afdeling på benene i København. Det er rigtigt, at det var nogle aflysninger, men den største skuffelse var dog, at der ikk evar nogle Hvide Ulve til stede... |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne | Det ku´ man godt men så er vi jo tilbage ved de gode gamle dage med ulige geografisk fordeling af de vigtigste turneringer. Det går jeg ikke ind for. Århus er let at nå fra både øst og vest men det er Hjørring ikke. Vi kan måske samle flere nordjyder her men århusianerne og dem fra Grenå og Skive kommer ihvertfald ikke til Hjøring. De vil gerne spille 2-3 gange om året hvis det er hos dem. Måske bliver det kun én i Århus men den anden vil så blive placeret et andet sted i Midtjylland vil jeg tro. |
| 2008-04-28 Fra:Jacob | Kunne man ikke placere den ene af de to århusturneringer i Aalborg eller Hjørring? Der er vel lige så mange spillere der som Århus. |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne | Det er lige præcis hvad I kan men I skal selvfølgelig så opgradere jeres kontingent først :-) Endnu lettere ville det være at spille de 4 Grand Slams i Århus, Brønderslev, København og Århus. Hvis vi kunne samle alle netop disse fire gange om året ville vi få nogle fantastiske events. Det kunne være fedt, synes jeg. |
| 2008-04-28 Fra:Thomas | Det vil sige at vi eksempelvis kan spille de to turneringer i Brønderslev, de to i Århus og så en mere i Midtjylland og være med i kampen om DM? |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne A. | Igen er filosofien at der skal være mulighed for at spille DM-afdelinger og profilere bordhockey i hele landet. Set fra et københavnsk synspunkt kan man f.x. spille de to turneringer i København, de to turneringer i Århus og en enkelt mere i Midtjylland. Så slipper man for den lange rejse til Nordjylland. Alt andet lige er det let for alle at komme til Århus men ikke så let at komme til Brønderslev. |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne A. | Igen er filosofien at der skal være mulighed for at spille DM-afdelinger og profilere bordhockey i hele landet. Set fra et københavnsk synspunkt kan man f.x. spille de to turneringer i København, de to turneringer i Århus og en enkelt mere i Midtjylland. Så slipper man for den lange rejse til Nordjylland. Alt andet lige er det let for alle at komme til Århus men ikke så let at komme til Brønderslev. |
| 2008-04-28 Fra:Thomas | Det lyder fornuftigt! Hvorfor er der to Grand Slam i Århus og ikke eksempelvis i Nordjylland? Der er jo flest spillere i Nordjylland. |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne A. | Der bliver i alt 8 afdelinger med 4 Grand Slam og 4 almindelige. Spiller man de 4 Grand Slam som bliver i Århus, Brønderslev, København og Århus kan man tælle disse til DM-stillingen. Fravælger man en Grand Slam kan man i stedet spille 3 Grand Slam + 2 almindelige. Man kan også spille 2 Grand Slam og 4 almindelige. Det korte af det lange er at man kun behøver spille 4 turneringer for at for maximalt udbytte af DM men omvendt kan man også spille 3 Grand Slam i Århus, Brønderslev og Århus + 2 almindelige i Brønderslev og Hadsten og dermed undgå at rejse hele vejen gennem landet. Systemet åbner for mange muligheder. |
| 2008-04-28 Fra:Thomas k | Hvordan bliver det nye system? |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne A. | Jeg går ind for - og det tror jeg er gældende for størstedelen af bestyrelsen - at DM-afdelingerne spredes geografisk. Det giver omtale af vores sport forskellige steder i Danmark og desuden at alle i løbet af sæsonen får prøvet sig selv af mod mange forskellige danske spillere. F.eks. synes jeg det var fedt at spille play off mod Mathias Pedersen, som i de første par kampe ikke kunne stille så meget op men derefter faktisk hævede sit spil. Faktisk vil jeg - godt nok ud fra en lidt anden model end nu - afsløre at jeg stemmer for to DM-afdelinger i København den kommende sæson. |
| 2008-04-28 Fra:Jacob | Rigtig nok men det er da tragikomisk at man kan afvikle en turnering i Brønderslev ed 25 spillere uden at blinke og så der kun kommer 9 i København. Det bør jo ikke ligefrem være det der animerer til flere dm-afdelinger der. |
| 2008-04-28 Fra:Bjarne Axelsen | Jeg er ganske enig i at det er for dårligt at folk melder sig til og ikke dukker op. Desværre er det ikke et fænomen vi kan sige os 100 % fri for i Nordjylland. Det er også træls at vi kun var 9 i København men det ændrer ikke ved at det var hyggeligt, at bordene var i topklasse og at tidsskemaet holdt, og det er de ting jeg lægger vægt på. Omkr. interviews var det en fed ting at Martin havde fundet på det og jo noget som vi alle nu kan have glæde og fornøjelse af at kigge på v.h.a. hjemmesiden så tak til Martin for det. Vi glæder os til forhåbentlig lidt flere deltagere i Randers og så en sidste ting: \"Der blev ikke spurgt om der kom en mester fra København men om der kom én udenfor Nordjylland, og det tror jeg på at der gør. K.h. Bjarne. |
| 2008-02-04 Fra:Anders | hej de hvide ulve er mega truet |
| 2008-01-07 Fra:Kragh | Vi får se. |
| 2008-01-07 Fra:Michael Kirk | Jeg kommer og banker jer i aften. Jeg er i absolut storform! |
| 2007-11-29 Fra:Allan Poulsen | Jeg kan stadig ikke se hvorfor man skal have deltaget i Swedish Masters for at kunne arrangere World Tour. Helt ærligt, det handler om at smække nogen borde op, og så ellers sætte folk i gang med at spille, hvor svært ka det være?? |
| 2007-11-29 Fra:Bjarne A. | Er København for langt væk så tag til Swedish Masters (9. og 10. februar 2008) i Göteborg. To timer med katmaranen. De fleste store udenlandske stjerner og ikke ret mange danske. Desuden vil man her kunne blive inspireret til, hvordan det er at arrangere turneringer med mange spillere. Det kræver en del arbejde og en klar struktur. De sidste par år har det voldt selv svenskerne problemer med internationale konflikter der skulle håndteres m.v. Prøv det! |
| 2007-11-29 Fra:Kirk | Kære tidligere klubkammerater. Nu må I sgu tage jer sammen! Allan, du skrev den 24/11 at du hellere ville møde nogen hvor du havde en chance for at vinde ikke?! Nu vil du møde udlændinge for at blive bedre men ikke have tæsk af de bedste danskere???????? |
| 2007-11-29 Fra:Allan Poulsen | Det kunne jo være man kunne lære noget af nogen der er bedre end en selv! |
| 2007-11-29 Fra:Bjarne A. | Noget for noget er et godt princip. Jeg ville føle mig mere kaldet til et støtte et nordjysk World Tour-projekt i det tilfælde jeg følte mig fuldstændig sikker på, at tilstrækkeligt mange mennesker var klar til og havde erfaringer med det store (og hårde) forberedende arbejde som også hører med. Det er desværre - som arrangør - den mindste del at spille med. Der er en hel del logistik. Desuden forstår jeg slet ikke logikken i at ville høste erfaring mod udenlandske spillere samtidig med man ikke vil have bank af de bedste danske som ligger 138 og 364 i verden? |
| 2007-11-29 Fra:Jacob Andersen | Det kunne jo være at man kunne gøre de lokale spillere bedre hvis de fik mulighed for at møde nogle udenlandske spillere uden at skulle rejse til København hver gang? Er det ikke rigtigt? Hvorfor kan man ikke skiftes til at holde det? Mvh. Jacob Andersen |
| 2007-11-29 Fra:Bjarne A. | Hvad DBHU bakker op om kan jo skifte i takt med at bestyrelsen ændrer sig, og Thomas K. stiller da op til valg i januar måned og vil - hvis han vælges ind - få indflydelse ligesom alle andre. Flertallet plejer at bestemme. Personligt vil jeg ikke skjule at jeg - trods stor spillerbase i Jylland - p.t. bakker op om Dansk World Tour i hovedstaden. Hertil kan der efter min mening lokkes flest udenlandske spillere. Desuden har jeg svært ved at se den lokale motivation for at holde World Tour her, når man synes at man i DBHU Grand Prix får for mange tæsk? Tro mig - i World Tour er det endnu værre. |
| 2007-11-29 Fra:Allan Poulsen | Det er altsammen meget godt og initiativrigt med B-slutspil og alverdens ting men det får vi jo ikke færre tæsk af. Vi bliver aldrig verdensmestre og har heller ikke mod på at forsøge. Det er jo i forvejen alt for sjældent vi får mulighed for at møde udenlandske spillere medmindre vi foretager en dagsrejse til København eller Helsingør som åbenbart har patent på World Tour. Jeg må bare tage til efterretning ligesom mine klubkammerater at DBHU ikke er villige til at bakke op om World Tour i Jylland? |
| 2007-11-25 Fra:Bjarne A. | Sidder nu en sen aften i Linz og afventer tog. Debatten blev hermed flyttet til ulvenes guestbook - hvor interessant - men jeg kan nu ikke andet end igen opfordre jer til at deltage i vores gode weekendturneringer hvor vi sagtens - som i mange andre lande - kunne arrangere B-slutspil m.v. Det er fedt hvis vi er mange. Er bekendt med at der uddeles bank. That´s life! Idag fik jeg en del af slagsen i Ceske Budejovice. Forslaget om stemmeretskontingent, som Thomas er kommet med, kan jeg sagtens stemme for. |
| 2007-11-24 Fra:Jacob A. | Det er jo egentlig meget naturligt. Uanset om man bor i hovedstaden eller heroppe er der jo spillere af enhver art. Nogle vildt optagede af det (heroppe vel Bjarne, Michael, Anette!! temmelig voldsomt endda *gg*) og nogle hygger sig bare engang imellem. Typisk er man nogle stykker der tager afsted sammen og skal vennerne ikke med gider man ikke. Det er dog fedt at udbuddet af turneringer er stort synes jeg. Det er flot at Peter og Lasse kommer herop, i har en chance for at vinde, det har vi ikke!! :-/ |
| 2007-11-24 Fra:Allan P. | Anette, vi ved skam godt at turneringen eksisterer, men det er nu engang sjovere at have en chance for at lave et ordentligt resultat frem for som i dansk grand prix at blive smadret til ukendelighed. Peter, det var ikke for at svine dig til. Jeg kan se jeg overreagerede men vi er vant til bestemt en fra hovedstaden af og til er temmelig arrogant, men det var ikke rimeligt det gik ud over dig. |
| 2007-11-23 Fra:Joel Andersen | Hey Bordhockey venner!!!! Fed side!! |
| 2007-11-23 Fra:Peter Madsen | Og nej jeg deltog ikke i Hamlet Cup da jeg var til begravelse... |
| 2007-11-23 Fra:Peter Madsen | Det var nu ikke for at blive svinet til at jeg skriver til jer...! Synes bare det kunne være hyggeligt hvis der kom flere til Danish Masters, men det er I tydeligt vis ikke interesseret i... I vil vel hellere ha jeres gadekær for jeg selv...! ;-) |
| 2007-11-23 Fra:Anette | Som Peter Madsen skriver er I meget velkomne til at komme til Danish Masters 2007. Det er 4. gang turneringen spilles og den var rigtig god sidste gang. Den bliver med en stor indledende runde (Round Robin) og derefter play off for de 16 bedste. I er velkomne.... |
| 2007-11-23 Fra:Jacob A. | Enig med Allan! Pas jeres egen andedam! |
| 2007-11-23 Fra:Allan Poulsen | Jeg kan da egentlig ikke se hvorfor Peter Madsen skal blande sig i hvilke turneringer vi spiller med i og ej. I Nordjylland er udvalget af turneringer stort. Personligt er Danish Masters ikke noget for mig da der kommer en masse unge som vil banke mig hele dagen, og det gider jeg ikke. Lidt granskning af den danske grand prix statistik viser da vist - by the way - at Madsen ikke deltog i Globals egen Hamplet Cup! |
| 2007-11-23 Fra:Peter Madsen | Ved ikke hvad I gør, men vi plejer at holde jul d. 24... |
| 2007-11-23 Fra:Thomas | Det kan jeg personligt ikke love da tidspunktet ikke er optimalt for mig. Det er jo lige midt i julen. |
| 2007-11-22 Fra:Peter Madsen | Hej ulve! Håber på at se jer til Danish Masters i Brønderslev d. 29/12-07 når vi nu også kommer helt fra Djævleøen - igen!... (øst for Valby Bakke...) Jo flere jo bedre :-) |
| 2007-03-11 Fra:Mogens Klausen | Ærligt er jeg ikke voldsomt tændt på at arrangere gp, synes måske vi skal bruge krudtet på noget mere klubagtigt, vi har jo ikke en chance i gp, se bare Kirk og Andersen i nordjysk. |
| 2007-03-09 Fra:Jacob A | Jeg har ikke meget andet at tilføje ud over det Michael har skrevet, der er nok at se til, vi deltager ikke selv ret meget men måske vi skulle prøve at få gang i vores klubmesterskab igen. |
| 2007-03-09 Fra:Michael Kirk | Jeg synes vi skal holde os til de turneringer der er foreløbig. Hvis vi skal være ærlige er der jo ikke mange andre end Jacob og undertegnede der har deltaget i de andre nordjyske klubbers grand prixturneringer, så hvem forventer vi egentlig kommer til et sådant arrangement. Spillere fra København kommer næppe da de endnu ikke har vist sig vest for Valby Bakke ligesom vi ikke har vist os til hverken Øresund Cup eller CGP. Jeg synes vi skal vente! |
| 2007-01-08 Fra:Thomas kragh | Jeg har idag slettet en mængde af alverdens tilbud i vores gæstebog; som nogen måske har set i Fremad Eagles gæstebog er der generalforsamling i denne uge i Dbhu. Jer der er interesseret kan skrive en mail til mig, og så vil jeg holde jer orienteret. Jeg vil ikke skrive her på siden da vores klub jo nærmest er henslumrende i øjeblikket. Flot af jer der spillede i Torslev Open igår. |
| 2006-10-09 Fra:Bjarne A. | Hej alle ulve. Jeg håber meget på at se jer til Danish Masters 2006 i bordhockey. Turneringen afvikles lørdag den 2. december 2006 i Brønderslev. Mere information på www.bordhockey.dk. De bedste hilsner Bjarne A. |
| 2006-09-07 Fra:Frank Viggo | Hov hov Thomas du glemte mig i din stilling gg men selvom jeg ikke er i top 5 er jeg kun 10 poeng efter Nicklas gg |
| 2006-08-28 Fra:mads | Jeg fatter ikke du gider at trykke de indlæg fra MK, totalt ligegyldig person vi aldrig har set til en turnering endnu. |
| 2006-08-25 Fra:Martin Kirchgässner, formand C | Kære Thomas: Tak for de fine udtalelser, selvom jeg finder dem temmeligt enslydende. Jeg går ud fra, at vi ses til Øresund Cup, så vi endelig kan få målt de indbyrdes styrkeforhold ved hockeybordet. Og bagefter? Hvem ved, måske byder jeg på en gul sodavand og en trestjernet pølsemad... |
| 2006-08-22 Fra:Allan Kostrup | Jeg er også ganske godt tilfreds med min debut men det var jo heller ikke første gang jeg prøvee det - har i mange år haft et spil såeh ;-) det skal jo prøves. |
| 2006-08-22 Fra:Jacob Andersen | Hej Allan. Det var godt at se dig til bordhockey i vores klubmesterskab. Du spillede godt og var jo lige ved at lave en sensation. Jeg synes også du gjorde det godt mod mig, jeg måtte slide. |
| 2006-08-21 Fra:Michael Jensen | Hvis der stadig skulle være nogle som ikke er klar over det så spilles der Aalborg International 2006 i bordhockey lørdag den 9/9 i Omnihuset på Filstedvej i Aalborg. Alle er velkomne! Der er priser til de tre bedste både for ungdom og i den åbne klasse. Pris: 100 kroner for at spille med men gratis for børn. Vel mødt! |
| 2006-08-17 Fra:Thomas kragh | Så er det idag at det første klubmesterskab spilles i Hvide ulve og det glæder vi os til. Alle må komme og kigge på men hvis i skal spille med skal i være medlem af klubben. Det er første af seks afd. idag. |
| 2006-08-16 Fra:H | prøv at spør Kambiz, bea, farzan, bjarne, mike eller en anden hvorfor!!! |
| 2006-08-16 Fra:Nicklas | hvad mener du og hvorfor skriver du ???? det er godt vi er alle ulve med hvis vi kan være det. |
| 2006-08-16 Fra:??????? | jeg fatter ik en meter af at mads kan være med når han ssage det til of cup 3!!!!!! |
| 2006-08-16 Fra:Michael Kirk | Et klubmesterskab er lige hvad vi trænger til hos ulvene. Vi kan kæmpe om titlen som den bedste spiller i klubben men forhåbentlig også hygge os og snakke sammen. Det handler jo ikke kun om at vinde! |
| 2006-08-16 Fra:Mads H. | Jeg glæder mig til første AFD. af vores klubmesterskab imorn, det skal blive sjovt at spille bordhockey igen!! |
| 2006-08-11 Fra:Troels Dam | Det er fint med et klubmesterskab og jeg tror det er en ret god ide at det kun er spillere for vores klub for ellers vil andre spillere også have indflydelse på hvem af os der klarer sig bedst |
| 2006-08-11 Fra:Nicklas | Fed ide!! |
| 2006-08-11 Fra:Bjarne A. | Jeg synes det er en rigtig god idé at I nu har besluttet at lave jeres eget klubmesterskab. Jeg er sikker på at det vil bli´ rigtigt spændende. Dermed følger I i kølvandet på Fremad Eagles, Black Ravens og Evolution der også har afviklet lokale mesterskaber. Husk at turneringen ikke tæller til ranglisten eftersom det jo er en lukket turnering. Bare for lige at minde om det.... |
| 2006-08-11 Fra:Thomas k. | I bestyrelsen for hvide ulve har vi besluttet at lave et klubmesterskab over 6 uger i slutningen af august og hele september, og vi har bestemt at det kun bliver for medlemmer af hvide ulve da det skal være en af vores medlemmer der skal vinde titlen, så spillere fra evolution, eagles, ravens og andre klubber kan altså ikke deltage. |
| 2006-08-09 Fra:Jacob Andersen | Hurra, vi har fundet Amdi Pedersen. |
| 2006-08-09 Fra:Martin Kirchgässner | Til Thomas Kragh:Den kultagtige Amdi Petersen- status som du tilsyneladende er ved at bygge op om min person er helt rammende for den måde vi organiserer bordhockey på i København: Anerkendt blandt genier og misforstået blandt åndspygmæer... |
| 2006-08-08 Fra:Martin Kirchgässner | Kære kirstine: Jeg har fået at vide, at jeg er en interessant person, men det er hverken nyheder for mig selv eller mine omgivelser. At mine indlæg tilsyneladende bliver kopieret rundt omkring i gæstebøger i nordjylland er derimod overraskende og smigrende. Mine ord vejer tilsyneladende tungt i det nordjyske... |
| 2006-08-08 Fra:Kirstine kragh | Hvem tror du egentlig du er? Du skal da bare komme, nu har der også kun været bordhockey i tre år så det var måske på tide. |
| 2006-08-08 Fra:Martin Kirchgässner | Martin Kirchgässner, formand C:Tillykke til den flotte nordjyske fremgang på den \'nye\' rangliste. Når CIB kigger op i tabellen, står det soleklart: Vi bliver nød til at komme til nordjylland og hente point fra højere placeret spillere som Heidi Pedersen, Kirstine Kragh, Michelle Bengtsen, Lis Marinussen, Vibeke Vang Nielsen osv... |
| 2006-08-07 Fra:Michael Kirk | Tillykke til os alle i hvide ulve med at vi igen fuld fortjent er tilbage som 5. bedst på klubranglisten ifølge ITHF. Jeg er enig med vores formand Thomas som i nyhedsbrevet idag udtaler, at den plads er fortjent. |
| 2006-08-03 Fra:Mike Dahl | Hej Thomas. Jeg håber da snart vi ser dig igen til en turnering et eller andet sted. Vi kan jo let finde på et eler andet og vi kan også godt finde lokaler. I har jo mange gode spillere der vist ligesom mig selv godt kan trænge til at få rørt sig lidt ovenpå ferien. Giv lyd fra dig. Hilsen Mike |
| 2006-08-03 Fra:Nicklas | Jeg synes det er for dårligt at vi slet ikke spiller i august måned, der er en masse andre turneringer og i Fremad Eagles har de startet træningen kan jeg se på deres hjemmeside og det siger Hassan også. |
| 2006-08-01 Fra:Thomas kragh | Der er ingen turnering i Vendyssel hvide ulve i august måned. |
| 2006-07-14 Fra:Thomas J. | Hej ulve. jeg synes at der har været noget tavs på jeres hjemmeside siden Ulvehyl Cup 5. Men der er jo også ferietid, og jeg kan godt huske at vores hjemmeside har været tavs i længere perioder |
| 2006-07-10 Fra:Farzan og ahmad | Hvorfor er der ikke kommet noget om Ulve cup 5 under nyheder? |
| 2006-07-04 Fra:Hindi G | Tak til alle i de Hvide Ulves Klub for jeres deltagelse i Østerbro Touren, det har været rart at lære jer at kende. Vi ses efter ferien |
| 2006-06-28 Fra:Nicklas | Hvornår kommer der resultater på fra i fredags? |
| 2006-06-20 Fra:Thomas J. | Hej Thomas, du gav mig nogle gode kampe i finalen i går, jeg havde virkelig nerver på, da vi gik i gang med \"sudden death\" i den fjerde kamp. Jeg ser frem til vores næste møde |
| 2006-06-14 Fra:Martin Kirchgässner | Til Kirk: Jeg spiler skam med, hvis jeg må for DBHU. Ikke for at vinde DM, for det forudsætter, at jeg rejser til nordjylland fire gange, men for at holde formen vedlige op til mere betydningsfulde turneringer. Og så endnu en faktuel fejl: Jeg har både talt med Bjarne og Peter og sågar spillet mod Bjarne Axelsen, i en turnering du desværre ikke deltog i, nemlig Copenhagen Grand Prix. Men jeg håber vi ses til Øresund Cup. Den er åben for alle, er spækket med stjernespillere og rummer mulighed for at tage mange points med hjem. Kan det blive meget bedre? Venligst, Martin, CIB. P.S: Mogens ide om DM er lige efter CIB\'s ønske. Måske et klubskifte er på vej? |
| 2006-06-14 Fra:Thomas | Det skal understreges at den officielle mening fra Hvide ulve om struktur i dm er pause i juli og december men ellers 10 afdelinger over hele året, der skal være noget at spille om og en afdeling af dm giver mere publicity end Ulve Cup. Bortset fra det er alle velkommen til at skrive deres mening i vores gæstebog. Holdningen fra Mogens er ikke Hvide ulves holdning. |
| 2006-06-14 Fra:Kirk | Rigtigt Thomas!!!! En ting til hr. Kirchgässner. Hvor foregår 4 afdeling af dm i år? Rigtigt svar: I København! Gad vide om du spiller med eller er det også for langt væk hjemmefra? |
| 2006-06-14 Fra:Thomas | Jeg synes det er skamløst at betegne dm som et skuldertræk. Det må være din evigt tilbagevendende lyst til at være i centrum med smarte bemærkninger for din storklub Cib der gør det. Os der har mødt bjarne, peter, mathias ved de er gode spillere men hvor #¤\" skulle du vide det fra? Det står da også folk frit for at trække på skuldrene men det bliver man ikke mester af. Dm over to afdelinger vil gøre at vi kun ser nogle af de bedste spillere to gange om året og det vil ikke gøre bordhockey i danmark godt. Hvis du vil have indflydelse på unionen så meld dig ind. |
| 2006-06-13 Fra:Martin Kirchgässner | Til Mogens: Du rammer helt plet. Et DM i to afdelinger ville skabe spænding og forventning, modsat nu, hvor dm-afgørelsen blot afstedkommer et skuldertræk og en\'nå-ja-endnu-et-mesteskab-til-nordjyderne-fordi-det-foregår-i nordjylland\'-reaktion hos alle andre. DBHU er gået i tænkeboks. Lad os håbe, at de kommer frem til det samme resultat. Venligst. Martin, CIB. |
| 2006-06-13 Fra:Nicklas | to afdelinger er en dum ide. Det gør jo at du bare kan spille to turneringer hele året og vinde og så ser vi dig ikke mere. Man skal da også ofre lidt for at vinde mesterskabet. |
| 2006-06-12 Fra:Mogens | Jeg synes vi skulle arbejde mod kun at have 2 afdeling af DM. Så kunne jeg deltage i begge. M.v.h. Mogens |
| 2006-06-12 Fra:thomas kragh | Jeg kan se hvad du mener. Det er jo nok mest fordi jeg ikke er den spiller der drager mest til udlandet og det gælder også kirk, hassan, nicklas og mogens. Det er klart at 12 turneringer i dm vil gøre det svært også at få tid til at rejse meget. Udmærket argument. |
| 2006-06-12 Fra:Bjarne Axelsen | Glæder mig til at møde jer ved bordene igen. Virkelig respekt for din indsats Kirk forleden. Det var flot! Omkring den intensive og mangearmede debat om DM-strukturen i fremtiden vil jeg gerne åbent erklære her, at Fremad Eagles har anbefalet en ligelig geografisk fordeling af DM-afdelingerne i fremtiden. Om DM er der mange synspunkter lige fra DM over 12 afdelinger (en pr. måned) til DM over én dag. Jeg vil anbefale DM over 6 afdelinger. Det sikrer løbende profilering i medierne men måske med en sammenlægning af DM og de enkelte grand prix´er så der på dagene for DM også er en selvstændig turnering. Det vil højne intensiteten og måske deltagerantallet. Desuden er 6 weekender ikke meget at ofre hvis man virkelig gerne vil være dansk mester. Livet handler også om tilvalg og fravalg. Dog tror jeg - Thomas - at DM over 11-12 afdelinger bli´r for voldsomt. Det vil ihvertfald nok gøre at jeg bli´r nødt til at fravælge DM p.g.a. turneringer i udlandet. Det ville jeg være træt af men der er mange muligheder. Ses snart.... |
| 2006-06-12 Fra:Kirk | Hva så Thomas? Er du klar til at få høvl på onsdag? |
| 2006-06-11 Fra:Thomas kragh | Det er godt du kan lide siden. Vi har jo ikke så meget tid at gøre godt med så der skal bare være plads til lidt sjov og nogle resultater fra vores cup. |
| 2006-06-10 Fra:Martin Kirchgässner | Tillykke med hjemmesiden. Taget i betragtning af, at den ligger på Fremad Eagles server, er resultatet blevet overraskende godt. Nærmest minimalistisk i sit udtryk og fuldstændig klinisk renset for hysteriske farvevalg. Godt gået. Venligst, Martin, CIB. |
| 2006-06-09 Fra:Lasse Søby | Hej Ulve - velkommen i bordhockey verdenen - flot turnering i fik stablet på benene. Når I allerede kan stable så stor en turnering på benene, så kan I ligeså godt melde jer ind i DBHU med det samme. Vi glæder os til at spille i mod jer - men desværre har Harry fra DSB sat en grænse for hvor meget klubkassen tillader os at rejse. men vi er klar til DM3 og DM4 samt holdDM. vi ses |
| 2006-06-09 Fra:Thomas kragh | Jeg skriver i alle gæstebøger da jeg har et par forslag og godt vil spille med i DM: Kunne man ikke i næste sæson lave den danske liga om så nogle af turneringerne lå på hverdage? Os der arbejder i weekenden har jo aldrig mulighed for at komme med. Der er også for få turneringer. 6 er ikke nok. I andre sportsgrene spiller man jo hele tiden. Det er bedst at spille mod de bedste selvom lokale turneringer også er gode nok. Jeg synes vi skulle have en turnering om måneden måske undtagen december. To gange alle mod alle hver gang og ingen play off. Den med flest point vinder ligesom i superligaen. Skriv bare svar på thomaskragh@sol.dk eller hvideulve.bordhockey.dk |
| 2006-06-08 Fra:keneth | Bordishockey er ganske nyt i Danmark. Men husk at det var speedway også! Der slog vi Sverige! Fodbold! Der slår vi Sverige! Tennis, Hvad blev der af Sverige? Så om ganske kort tid ligger Danmark såmænd også over de forsmåede svenskere i bordhockey! Hilsen Kenneth |
| 2006-06-08 Fra:keneth | Tillykke med jeres klub. Håber i stiller op i hold DM. Vi skal tæve sjællændernde! Undrer mig lidt at jeg aldrig har mødt nogen fra jeres klub!Men det kommer jeg til og jeg glæder mig. GODT GÅET Hilsen Kenneth |
| 2006-06-08 Fra:Bjarne A | Tillykke med jeres nye hjemmeside. Jeg synes det er godt I har fået jeres egen klub hvor I kan arrangere turneringer og mesterskaber. Jeg håber I vil tage aktivt del i nordjysk bordhockey, besøge skoler, klubber og hvad der ellers er for der er basis for noget godt. Foreløbig gik det jo meget godt med turneringen igår. Forstår godt I er glade for jeres flotte intro på verdensranglisten selvom man altid skal tage den slags med et grand salt. Det går op og ned for alle men Michael K. - du spillede ihvertfald flot igår. Husk der er Sommer Cup i Frederikshavn lørda den 17. juni. |
| 2006-06-07 Fra:Thomas Kragh | Velkommen til hjemmesiden for Vendsyssel hvide ulve som er en ny bordhockeyklub. Vi er nogle der gerne vil prøve at stå på egne ben og lære noget om alt det der rør sig i bordhockey såsom at arrangere turneringer o.s.v. Kontakt os hvis I vil vide mere. |